Vi drømmer alle om noget. Nogle gange er vores drømme og ønsker meget tydelige både for os selv og for andre. Det kan fx være barnet, som fortæller, at han vil være politimand, når han bliver stor. Den unge, som kun har ét for øje, nemlig at flytte hjemmefra og klare sig selv, straks der er skabt økonomisk stabilitet til det. Eller den unge kvinde på institutionen, som fortæller til alle interesserede, at hun ønsker sig en hund og en kæreste. Det kunne også være den demente, som udelukkende drømmer om at flytte hjem igen.
Andre gange er drømmene mere implicitte i den måde vi lever vores liv på, og i det vi snakker om og giver udtryk for. Det ser vi fx hos den udviklingshæmmede, som har et meget lavt kognitivt funktionsniveau. Her kan det ofte være op til fagfolk og pårørende at finde forståelsen for, hvordan vedkommende ønsker sig sit liv. Via kendskab til fokuspersonen og ved at forsøge at forstå hendes tegn og signaler, kan man formentlig få en idé om, hvem hun foretrækker at være sammen med, hvad hun bedst kan lide at spise, hvilken musik der er favorit osv.
Uudtalte drømme møder vi dog også i høj grad hos mennesker med sprog og alderssvarende kognitivt funktionsniveau. Misbrugeren med mange hårde år og erfaringer bag sig har måske med tiden opgivet håbet om et bedre liv. Barnet, som mange gange har oplevet at være holdt udenfor, tror ikke længere på, at man kan stole på andre børn og tør derfor ikke indgå i et venskab eller endog forsøge at etablere kontakt til jævnaldrende. Kvinden, som længe har været i et voldeligt kæresteforhold, men som ikke kan se sig ud af det. Eller ham, som skylder mange penge væk, men som ikke kan overskue at komme i gang med at afdrage på gælden.
Fælles for alle eksemplerne – tydelige, lidt utydelige eller helt uudtalte – er, at den enkeltes drøm består af nogle konkrete delelementer. Og når bjerge skal bestiges, så må man tage ét skridt ad gangen. Den diffuse drøm kan konkretiseres. Det uoverskuelige og måske endda angstprovokerende i fokuspersonens liv kan gøres mere overskueligt.
Først skitseres drømmen i den store boks. Hvis fokuspersonen selv kan sætte ord på drømmen, bruges vedkommendes ord naturligvis som afsæt for enten verbal beskrivelse af ønskescenariet eller som en mere kreativ visuel udformning af det ønskede. Der kan fx beskrives en tilværelse uden stress og med mere ro i kroppen – hvilket også kan tegnes i den printede udgave af skemaet. Eller barnet kan måske tegne en drømme-fremtid, hvor der står en ven klar ved skolens indgangsdør, når han afleveres med taxien om morgenen.
Hvis der allerede er udfyldt en Kognitiv Sagsformulering, vil man kunne finde konkret inspiration i sagsformuleringens bokse: Drømme/mål samt Negative Påvirkninger. I førstnævnte er fremtids-drømme og konkrete mål beskrevet, mens man i boksen med de negative påvirkninger kan få en idé om, hvad fokuspersonen ønsker ændret i sit liv.
Udfylder man skemaet uden fokuspersonens deltagelse, hvilket af og til kan være nødvendigt, så bruges drømmeboksen til at skitsere, hvordan vi (fagfolk og/eller pårørende) forstår fokuspersonens ønsker. Dette kan være på et mere overordnet plan: Hvilken form for tilværelse ønsker hun sig – hvad består den af? Eller på et mere konkret plan: Hvordan er spisesituationen optimal for hende? I dette tilfælde, hvor vi må analysere os frem til eventuelle drømme, inddrages vores viden om fokuspersonen, tidligere erfaringer og relevante registreringer, idet vi forsøger at tilstræbe et indefra-perspektiv.
Næste skridt er at få inddelt drømmen i mindre bidder i de midterste ’Består af ’-bokse. Skemaet lægger op til, at en drøm består af fire dele, hvilket selvfølgelig kun af og til er tilfældet. Grunden til, at der netop er fire bokse i midten er, at det giver mulighed for at lave en direkte sammenkobling med skemaet Måltrappen, som har fire trin. Hvis det giver mening, udformer man naturligvis udgaver af skemaerne, som passer til den konkrete drøm, der arbejdes med. Nogle drømme består af ganske få dele, mens andre har mange elementer, som både kan være store og små ting. Uanset omfanget, så kan man nu spørge: Hvilke dele består denne drøm af? Hvor mange ting er der, som der skal gøres noget ved? Her kan man lave en brainstorm på et stykke papir (udenfor skemaet), hvorved der måske kommer mange ting på listen. I dette tilfælde kan man så enten: 1) Udvælge de fire dele, som skal med i skemaet, 2) Lave max 4 overordnede kategorier, som indeholder de andre dele fra brainstormen eller 3) Udforme en ny version af skemaet, hvor der er plads til alle de relevante trin.
I højre og sidste del af skemaet, beskrives indsatserne, som vedrører de midterste bokse. Dette gøres ved, at man til hver af dem stiller spørgsmålet: Hvad skal der til, for at nå derhen? Hvis der fx i en de midterste bokse står: ’Få sovet nok hver nat’, så kunne der fx under indsatsen skrives: Sætte fast alarm på min mobil, som hver aften minder mig om at gå i seng kl. 22.30, og som ringer hver morgen kl. 8.00. Måske med en til tilføjelse: Ingen kaffe eller energidrik efter kl. 18. Et andet eksempel kunne være omsorgspersonalets brug af skemaet ift. en borger med demens. Hvis drømmen her er flytte hjem igen, har vi et eksempel, hvor det konkrete ønske ikke kan imødekommes, hvilket af og til er virkeligheden i arbejdet med mennesker. Men derfor kan vi godt benytte skemaet alligevel. Så stiller vi i stedet spørgsmålene i de midterste bokse: Hvad kan være med til at give borgeren en oplevelse af hjemlighed? Boksene kommer måske til at omhandle: 1) Pårørende – så meget som muligt, 2) Sansestimulation – musik og dufte, 3) Måltider – kendte rutiner og retter, samt 4) Fortællinger og erindringer i samtaler, hvor indsatsen fx kan være, at der udarbejdes en erindringsbog med billeder, som kan danne afsæt for samtale med borgeren.
Hensigten med skemaet Fra drøm til virkelighed, er således helt overordnet at skabe motivation for at gå efter drømmen. Der skal lægges skinner ud, så det bliver tydeligt, hvilken vej man kan tage, og at det kan tages i flere etaper. Dette, uanset om det primært er fagfolkenes indsatsrelaterede skinner der lægges, eller om det er fokuspersonens egne valgte skridt på vejen mod drømmen.
Skemaets primære formål: At afdække rejsen fra drømmen til virkeligheden, og hvilke steps der er imellem drømmen og virkeligheden
For at åbne skemaet i din browser skal du bare klikke på download nedenfor. Når det er åbnet, har du mulighed for at udskrive skemaet eller skrive direkte i KRAP-skemaet på din computer, alle skemaer har skrivefelter.
Det er vigtigt at huske at gemme skemaet, før du begynder at skrive, så du ikke mister din tekst. Når skemaet er udfyldt, kan det enten udskrives eller gemmes til senere brug
Her kan du læse mere om, hvilke kurser og foredrag vi udbyder
PDF filer med skrivefelter
Hvis du oplever fejl i forbindelse med at skrive i skemaerne, skal du sikre, at du har en opdateret PDF reader. Dette løser 95% af alle fejlmeldinger. Brug fx. Adobe Acrobat reader – KLIK HER.
Hvis du har ideer til forbedring eller oplever fejl i pdf filerne, eller hvis du har et ønske om mindre tekst størrelse, så kontakt os på: jan@krapdanmark.dk
God arbejdslyst!
