Indre forudsætninger for motivation

Skemaet er bygget op således, at de indre forudsætninger analyseres i venstre side, mens man i højre side fokuserer på øget parathed. I de fleste tilfælde vil man vælge at gennemgå hele venstre side af skemaet, inden man tager hul på spørgsmålene i højre side. Men ønskes det, kan man naturligvis også følge de grå pile fra venstre mod højre ved hvert enkelt punkt – det er en smagssag, hvad der giver bedst mening, så prøv det af og find din foretrukne vej i det.

Indledningsvis defineres dog altid ’Drøm/mål’, så det er tydeligt, hvad der fokuseres på i skemaet. For selv om mange forudsætninger er generelle og vil gælde for flere forhold, så vil der også være forudsætninger, som er bundet op på den konkrete drøm eller målsætning. Dette gælder fx i forhold til det første spørgsmål i venstre side af skemaet: ’Hvilke personlige styrker har du, som er relevante ift. at nå drømmen/målet?’ Her vil man beskrive fokuspersonens styrker og ressourcer, da disse er med til at give en følelse af kompetence, hvilket er centralt i vores motivation. Hvis jeg føler mig stærk og dygtig på et givet område, vil jeg også få en større tro på succes. Jo mere jeg tror på, at det lykkes, jo større er sandsynligheden for, at jeg bevarer motivationen, og at jeg handler i retning af drømmen/målet. Lad os kigge på 11-årige Louise, som ønsker at blive bedre til matematik. Hendes mål er at kunne løse matematiske opgaver uden hjælp fra læreren i klassen. Personlige styrker, som understøtter Louise i troen på at forbedre sine matematik-færdigheder, kunne fx være: Hun er god til at læse opgaver og forstå dem; hun har styr på plus, minus og gange; hun er glad for at gå i skole og har gå-på-mod. Når dette er noteret i skemaet, vil man spørge Louise, hvor meget hun tror på, at hun kan komme til at løse matematikopgaverne uden hjælp. Vi beder her Louise skalere sin tiltro på succes (1-10), da hun allerede er bekendt med at skalere og graduere. Louise siger, at det er et 7-tal – hun tror ret meget på det men synes samtidig, at matematik er sværere end de andre fag i skolen. Supplerende hertil skal Louise beskrive tidligere personlige succeser, som er betydningsfulde for hende/hendes selvbillede. Her noterer vi sammen med Louise, at hun overvandt sin store vandskræk, da hun var 8 år, og at hun hjemme ofte laver matematiklektierne uden at få hjælp fra sine forældre. Ting hun er stolt over.

Af stor betydning for vores motivation er også vores energiniveau. Hvis man føler sig energifyldt, har man bedre forudsætninger for at bruge sin motivation målrettet. Og føler man sig energiløs, så vil motivationen også ofte være faldende – man orker ikke rigtig at gøre noget ved det og mister samtidig ofte noget af troen på succes. Louise angiver, at hendes energiniveau ligger på 9 – så det er tydeligvis ikke her, udfordringerne ligger pt. Havde Louise i stedet sagt, at hun hendes energi ligger lavt, fx på 2, så ville man allerede her vide, at der i højre side af skemaet bør være fokus på styrkelse af energiniveauet.

Mere bredt fokuseres der nu på, hvilke personlige barrierer, der kan tænkes at komme fra Louise selv? Måske har hun negative tankemønstre om sine matematikfærdigheder, som kan blive en bremseklods for hende. Også en frygt for at blive kaldt stræber kan være hæmmende. I tråd hermed skal Louise nu beskrive, hvad der kan være demotiverende for hende, og hvordan hun vil mærke det, hvis motivationen er faldende: At føle sig dum og udstillet foran de andre i klassen er demotiverende. Hvis det sker, så bliver jeg ked af det og får lyst til at opgive.

Analysen af de indre forudsætninger i venstre side fokuserer på fokuspersonens status quo – hvordan det aktuelt forholder sig. I højre side af skemaet retter analysen sig i stedet mod udviklingspotentiale og muligheder for at øge paratheden. Rationalet er, at jo mere parat man føler sig, jo større er sandsynligheden for, at man går fra motivation til handling. Først skal vi sammen med fokuspersonen analysere på og beskrive, hvordan hendes personlige styrker kan gøre det nemmere for hende at nå drømmen/målet: Fokusere på det jeg kan i en opgave. Læse det igennem og begynde med opgaver, som er plus, minus og gange, så jeg kommer godt i gang.

Louises tro på succes er allerede på 7, men kan måske øges ved: At fortælle om det, der er lykkedes, når vi spiser aftensmad. Sige til mig selv, at jeg er rigtig god. Ros fra matematiklæreren. Supplerende hertil kan man fokusere på et øget energiniveau, hvis det er relevant. Og er der udarbejdet et Energiniveau skema, kan man hente vigtig viden derfra.

Når Louise har angivet, at hendes personlige barrierer er skræk for at blive kaldt stræber og negative tanker om egne matematiske evner, så vil man fokusere på, hvad der kan gøres ved dette. Måske er det her relevant at supplere med skemaet Ydre forudsætninger for motivation, så Louise får øje på, hvilken hjælp hun kan hente fra andre til netop dette punkt.

Afslutningsvis sammenfattes de vigtigste pointer fra skemaet under: ’Hvordan kan du understøtte og styrke din motivation?’ Her vil Louise måske skrive, at hun vil starte med de matematiske opgaver, som hun har styr på. At hun vil fokusere på det, der er lykkedes i matematiktimerne i snakken med forældrene, og at hun vil bede læreren om at give hende positiv feedback. Og minde sig selv om, at ingen matematikopgave er sværere eller farligere end at slippe bassinkanten i svømmehallen, når man har vandskræk.

Skemaet har analyse som sit omdrejningspunkt, og målet er derfor, at man skal være blevet klogere og have fået mere forståelse, når man er igennem det. Forståelse for den, det omhandler.