KRAP

Skema download
Menu

KRAP - evidensbaseret praksis

I SpecialistGruppen bruges og forstås KRAP som evidensbaseret praksis. Vi er derfor i vores undervisning og supervision meget bevidste om forskellen på evidensbaserede metoder og evidensbaseret praksis.
 
Evidensbaserede metoder er specifikke, forskningsbaserede teknikker med dokumenteret effekt, der anvendes direkte i praksis. Hvis man bekender sig til evidensbaserede metoder, vil man typisk skulle følge en mere eller mindre fast metode-skabelon, hvor bestemte metoder bør benyttes og dette i en forudbestemt rækkefølge. Det har naturligvis systematiske fordele men kan medføre en risiko for “one-size-fits-all”-tilgang.
 
Man må stille sig spørgsmålet:
 
Findes der KRAP metoder/skemaer, som ubetinget altid kan give os, de svar vi søger? Og som altid passer til fokuspersonen og konteksten?
Vi mener, at svaret er nej!
 
Evidensbaseret praksis er en helhedsorienteret tilgang, hvor man kombinerer den bedste forskning, faglig erfaring og individuelle behov for at træffe den bedste beslutning.
 
De tre centrale elementer i evidensbaseret praksis:
 
1. Bedst tilgængelige forskningsevidens: Den nyeste og mest relevante forskning anvendes til at understøtte beslutninger. Her tænkes på forskning generelt (pædagogisk og psykologisk forskningsbaseret evidens bliver grundlaget).
 
2. Fagpersonens praktiske erfaring: Professionel dømmekraft og erfaring spiller en afgørende rolle i at tilpasse forskningsbaseret viden til specifikke situationer. Erfaringen hjælper med at vurdere, om en metode er praktisk og relevant i det givne tilfælde.
 
3. Brugerens/fokuspersonens præferencer og kontekst: Beslutninger skal tage højde for den enkelte brugers værdier, ønsker, kulturelle baggrund og unikke omstændigheder. Dette sikrer, at løsningen er meningsfuld og acceptabel for dem, den berører.
Metodevalg og praksis baseres på viden om det enkelte menneske.
 
SpecialistGruppens KRAP team forstår og videreformidler KRAP som evidensbaseret praksis, fordi:
 
A. Evidensbaseret praksis indebærer en kritisk vurdering af den tilgængelige evidens og tager højde for, at forskningsbaserede metoder kan blive forældede. Fagpersonen reflekterer løbende over praksis og opdaterer sin viden for at sikre, at den nyeste og mest relevante evidens anvendes 🧠
 
Vi mener, at reflekterede fagfolk selv er kompetente til at vurdere, hvilke metoder og teknikker, der giver mening at benytte i en given sag.
Og det er vigtigt at huske på:
– Der er ikke én rigtig måde at bruge KRAP på.
– Det er ikke altid KRAP metoder, der skal være første-valget.
 
B. Evidensbaseret praksis sikrer, at både praksis og faglig refleksion tager afsæt i perspektiver, drømme og mål hos det menneske, som det omhandler. Retten til selvbestemmelse og muligheden for at leve et liv, hvor man som bruger oplever at blive inddraget og hørt, bliver fundamentet i det pædagogiske virke ❤️
 
Kort sagt så er det vores vurdering, at KRAP i denne forståelse fremmer innovation, faglig udvikling og et skarpt fokus på indefra-perspektivet hos det menneske, der er i centrum.
 
Derfor forstår og bruger vi KRAP som evidensbaseret praksis!

KRAP virker - vi ved det OGSÅ fra fagfolk

Ingen tvivl hos mig - KRAP virker. Faktisk bruger jeg KRAP temmelig meget i stort set alle mine rådgivningsforløb 😊. Særligt modellerne "energiniveau" og "belastninger", da der stort set altid er massiv overbelastning til stede, som vi skal se om vi kan mindske. Desuden "registrering" så der evt kan findes mønstre både i positiv og mere negativ retning. Det er ofte en øjenåbner for mange og nogle gange finder vi ud af, at det forældre/lærere/pædagogerne troede, faktisk ikke længere er så udtalt 👍🏻 Ligeledes bruger jeg "måltrappen" - både som fysisk model, men også implicit i forhold til alle de udviklingszoner, der arbejdes med 😊. Ressourcetænkningen passer utrolig godt til mig, så jeg bruger mange af de andre modeller i min tankegang/refleksion, jeg er fortsat meget taknemmelig for, at jeg blev indtroducerede til KRAP 😊 Jeg gør mit bedste for at sprede metoderne og tilgangen.
Anne Høgh
Specialpædagogisk konsulent Nord-Bo
Krap er fantastisk og kan bruges til alle målgrupper. Med krap "i ryggen", kigger vi altid på mennesket anerkendende og ressourcefokuseret, og derfor gør vi en forskel.
Iben Astrup Kristensen
Stedfortræder hos Den Selvejende Institution Lovnsbjergvang
KRAP gør en forskel, og har, for efterhånden mange år siden, givet mig et fagligt stå sted, som jeg hver eneste dag, gør brug af i mit arbejde som speciel pædagog og afdelingsleder.
Thomas Buus Nielsen
Afdelingsleder. Humana Danmark
Det giver os der arbejder med særlige sårbare mennesker en mulighed for at sikre os at vi er nysgerrig, analyserende før at vi finder på handlinger. Vi bliver understøtter i vores menneskesyn og får gode redskaber til at reflektere med. Krap er en måde at være i livet på, Vi har lært at være nysgerrig på os selv og hinanden når vi samarbejder omkring kerneopgaven. Krap virker for mennesker med PWS, det giver dem mulighed for at blive støttet i at mentalisere, skabe forudsigelighed og oplevelsen af at blive inddraget i deres eget liv. Alle bliver glade for at lave en ressource blomst 🌸 For mig er det fedt at være med på holdet af, udøvende KRAP menneske.
Katja Laranis
Afdelingsleder hos socialpædagogisk center Næstved
KRAP er for mig i dets rene form et mindset, en grundlæggende stillingstagen til hvilket menneskesyn jeg bærer med mig i mødet med et andet menneske. Denne betragtning og bevidsthed gør, at KRAP altid vil være med mig privat og fagligt. KRAP som metode, dets mulighed for systematisk tilgang via søjlerne og skemaerne, styrker ligeledes min faglige bevidsthed og hjælper mig på vej der hvor det bliver svært, og hvor mine grundantagelser skaber tunnelsyn. Jeg får tilført konkrete redskaber til afdækning og analyse af komplekse problemstillinger og mulige hypoteser for nye tiltag. Ligeledes skaber KRAP i min ledelse, muligheden for at styrke organisationens kvalitet ind i vores arbejdsfællssskab og de faglige tilgange, ved at vi i fællesskab på alle niveauer anvender KRAP i vores tilstræbelse mod at begribe og forstå de invitationer både børn, unge, pårørende og personale inviterer til i mødet med hinanden. Vi er sammen om noget - sammen om meningsdannelse og troen på, at alle gør det bedste de kan, med de forudsætninger de for nu har.
Ea Larsen
Viceleder ved Specialindsats for børn og unge under Center for handicap og myndighed