At være motiveret betyder, at man har en indre drivkraft eller lyst til at gøre noget, fordi det giver mening, vækker ens interesse eller føles vigtigt. Motivation er den energi eller det engagement, der får os til at tage handling, sætte mål og bevæge os i en bestemt retning. Når man er motiveret, er man typisk klar til at investere tid, kræfter og opmærksomhed i noget – ofte med en fornemmelse af, at det vil føre til noget godt eller værdifuldt.
Man kan være motiveret af ydre faktorer som fx belønning og ros, og man kan være motiveret af indre faktorer, som fx nysgerrighed eller personlig interesse. Ofte vil man dog opleve, at det kan være et mix af både ydre og indre forhold, som giver drivkraft. Det sker fx, når borgeren hænger vasketøjet op, fordi han selv ønsker at kunne gøre det og gerne vil have rent tøj. Men samtidig er han måske drevet af, at kontaktpædagogen roser ham for indsatsen, og at de har aftalt at tage en kop kaffe sammen, når opgaven er løst.
En vigtig pointe i forståelsen af motivation er her, at jo mere en målrettet handling er drevet af personens indre motivation, jo større er sandsynligheden for, at handlingen fortsættes og/eller gennemføres. På den lange bane er indre drivkraft stærkere og mere betydningsfuldt for os, end ydre drivkraft er. Derfor bliver det i arbejdet med mennesker yderst relevant at være nysgerrig på, hvilke drømme og mål vedkommende har. Personlige drømme og mål har ofte en langt større motiverende kraft end de mål, som andre omkring én foreslår. Hvis borgeren oplever, at der er langt imellem hans livsdrøm (at få en kæreste) og myndigheds beskrevne indsatsmål (selvstændig håndtering af e-Boks og økonomi), så risikerer man at ”sætte sig mellem to stole”. Ingen af de to fokusområder får tilstrækkelig opmærksomhed og i stedet for at skabe en smule forandring på begge områder, så vil der måske i stedet opstå frustration og oplevelse af stilstand. Der bør være en sammenhæng imellem fokuspersonens drømme og mål – og de indsatsmål, der sætter den pædagogiske retning. Det er dog også centralt at være opmærksom på, at det at have drømme og mål er to forskellige mentale tilstande:
At drømme om noget kan beskrives som en tilstand, hvor man forestiller sig eller længes efter noget, der ligger uden for ens nuværende virkelighed. Det er som en indre visualisering, hvor man lever i en verden af muligheder, man gerne vil opnå. Drømme kan være både konkrete og abstrakte – fra specifikke scenarier som et nyt job, en relation eller en rejse, til mere følsomme eller udefinerede længsler, som en dybere mening med livet eller en følelse af frihed og lykke. Man kan også sige, at drømme er en form for mental udforskning, hvor fantasien får lov at skabe nye veje og versioner af ens liv.
Når man har et mål, har man en klar forestilling om noget, man gerne vil opnå, forbedre eller skabe i fremtiden. Mål fungerer som pejlemærker, der giver ens handlinger og beslutninger en bestemt retning og mening. Når man sætter sig et mål, beslutter man sig for at arbejde hen imod en specifik tilstand, præstation eller udvikling. Det kan være store livsmål som at gennemføre en uddannelse eller at få en kæreste at bo med, eller mindre mål som at løbe en bestemt distance eller at tage initiativ til samtaler i fællesrummet på skolen. Hvorvidt et mål opleves som stort eller småt, afhænger selvfølgelig af udgangspunktet for den, det handler om.
I skemaets venstre side ser man under overskriften ’Hvilke drømme og mål har du vedrørende:’ en punkt-opstillet række af muligheder, som kan være relevante i afdækningen af fokuspersonens drømme og mål. Punkterne dækker bredt, og alle punkter vil derfor naturligvis ikke være lige centrale for alle personer. Tag derfor udgangspunkt i de punkter, som umiddelbart virker mest oplagte for ham, det handler om – og vær nysgerrig på, hvilke forandringsønsker han har. Måske skal snakken startes uden om punkterne i skemaet med mere åbne spørgsmål som fx: ”Hvad drømmer du om i dit liv?”, ”Hvad ville du ændre i dit liv, hvis du fik muligheden?” eller ”Hvad ville du ønske, at du kunne?” Det, han giver udtryk for, noteres under de respektive punkter i skemaets venstre side. Ofte kan forestillingsevnen med fordel understøttes af visualisering, hvorfor man tegner et billede af drømmetilværelsen (på papir eller tavle), da det kan gøre det nemmere at forstå, hvad drømmen reelt består af. Dette kan eventuelt gøres i skemaet Fra drøm til virkelighed. Når de mest oplagte punkter er beskrevet, kan man spørge ind til de resterende punkter. Det kan jo tænkes, at fokuspersonen går med nogle drømme eller mål, som han ikke har givet udtryk for tidligere, eller noget som først går op for ham og bliver tydeligt i snakken om fremtiden.
Hvis vedkommende kan læse og i øvrigt har en forståelse for de forskellige punkter, så vil det være oplagt at lade ham selv udfylde skemaet; eventuelt med støttende spørgsmål og eksempler på, hvad der kan noteres ved et punkt. Arbejder man omvendt med mennesker, som ikke verbalt kan give udtryk for deres drømme og mål, så må man starte et andet sted. Måske har vi viden om, hvad fokuspersonen rigtig godt kan lide at lave, hvem han gerne vil være sammen med, hvad han helst spiser, osv. Denne specifikke personrelaterede viden koblet med viden om menneskets generelle behov for selvbestemmelse, samhørighed og oplevelse af kompetence, kan være vores udgangspunkt for at skrive vores hypoteser om hans drømme og mål.
I højre side af skemaet laves herefter en uddybende beskrivelse af den ’drøm/målsætning, som du ønsker at gå videre med’ – fx den vigtigste eller nemmeste at opnå. Betydningen af at nå drømmen udfoldes nu, for uanset om man taler en abstrakt livsdrøm eller en konkret målsætning, så vil opnåelsen af denne, have en positiv betydning. ”Hvis jeg får en kæreste, så vil jeg have en at sove sammen med, en at se Netflix med og en, der holder af mig. Jeg vil undgå at være ensom, og jeg slipper for, at mor spørger så meget til, om jeg ikke skal have mig en kæreste. Det bliver fedt.”
Ulemper beskrives også, da dette giver mulighed for at tage hånd om ting, inden det bliver et problem eller en bremseklods for drømmen/målet. Fx ”Kæresten vil nok bestemme ind imellem”. Hvis han bliver i tvivl om fordelen ved at få en kæreste pga. indsnævringen af den personlige frihed, kan dette drøftes, så muligheder for håndtering er klarlagt.
Afslutningsvis forholder man sig til oplevelsen af parathed, som beskriver en tilstand, hvor man føler sig rustet og har de nødvendige ressourcer, viden eller færdigheder til at imødegå det, der kommer. ’Hvor parat er du til at gå videre med drømmen/målet?’ og ’Er det tilstrækkeligt til at gå i gang?’ Er svaret ja, så går man videre med planlægningen. Er svaret nej, så afdækkes det i den nederste boks, hvad vedkommende har brug for, hvis han skal føle sig mere parat.
Afdækning af, hvor motivationen for forandring aktuelt er stærkest i vedkommendes liv.
For at åbne skemaet i din browser skal du bare klikke på download nedenfor. Når det er åbnet, har du mulighed for at udskrive skemaet eller skrive direkte i KRAP-skemaet på din computer, alle skemaer har skrivefelter.
Det er vigtigt at huske at gemme skemaet, før du begynder at skrive, så du ikke mister din tekst. Når skemaet er udfyldt, kan det enten udskrives eller gemmes til senere brug
Her kan du læse mere om, hvilke kurser og foredrag vi udbyder
PDF filer med skrivefelter
Hvis du oplever fejl i forbindelse med at skrive i skemaerne, skal du sikre, at du har en opdateret PDF reader. Dette løser 95% af alle fejlmeldinger. Brug fx. Adobe Acrobat reader – KLIK HER.
Hvis du har ideer til forbedring eller oplever fejl i pdf filerne, eller hvis du har et ønske om mindre tekst størrelse, så kontakt os på: jan@krapdanmark.dk
God arbejdslyst!
