KRAP

Motiveret målrettethed

Umiddelbart vil de fleste nok mene, at motivation og målrettethed altid hænger sammen, når man skal udvikle sig og skabe forandring – men det er faktisk ikke tilfældet. Man kan sagtens være motiveret for noget, fx at få et større socialt netværk, uden at være målrettet i at få eller skabe det, man gerne vil have. Motivationen kan i sådanne tilfælde primært være en følelse af, at man virkelig gerne vil have eller opnå noget, suppleret med tanker om, at man nok burde gøre noget for det. ”Jeg burde få gjort noget ved… jeg skal bare lige…”, er tankemønstre, som de fleste af os kender til.

Omvendt så kan man også arbejde målrettet med en opgave uden at føle den store motivation for projektet. Det er måske noget, der bare skal overstås – en pligt eller en vane, som man har tillagt sig. Og en betydelig faktor i gentagelsen af en given adfærd er den følelsesmæssige gevinst, man får i form af fx glæde eller stolthed, når man er i mål. Vi kan alle lide at have positive følelser. Hvis jeg gennemfører noget, som er mig lige gyldigt, vil den positive følelse typisk være mindre intens, end hvis jeg gennemfører noget, jeg er motiveret for. Sagt med andre ord, så er kombinationen af både motivation og målrettethed optimal, hvis udvikling og progression skal finde sted. Og netop dette er fokus i skemaet Motiveret målrettethed.

Hvordan gør man?

Først beskrives ’Drøm/mål’ kortfattet og konkret, så det er tydeligt, hvad der er i fokus i processen. Dernæst uddybes, hvad fokuspersonen allerede har styr på, så det bliver synligt, at han allerede er i gang med at lykkes. Hvis drømmen for 21-årige Axel er at blive mekaniker, så vil man fx skrive: Jeg har allerede styr på, hvordan man kører en bil og en mindre varebil, samt hvordan man skifter dæk og renser sæderne i en bil. Desuden er 9. klasse gennemført, og jeg har fået lovning på et værelse i mine kammeraters lejlighed, hvis jeg skal tage mekanikeruddannelsen i Aalborg.

Efterfølgende skal der laves en oversigt over, hvilke mulige skridt Axel kan tage i sin videre vej mod at blive mekaniker. Udgangspunktet er Axels ideer, som evt. kan suppleres. Der kan fx stå:

* Undersøge hvor man kan tage EUD mekanikeruddannelse

* Snakke med min onkel om praktik på hans værksted

* Øve mig i at bakke med trailer

* Styr på økonomi: Får man SU?

* Lave budget for det at bo med kammeraterne (far hjælper)

* Lære at lave aftensmad

Ud fra oversigten, som kan bestå af både færre eller flere punkter, udvælges nu det første realistiske skridt, som Axel ønsker at gå videre med. I dette tilfælde bliver det:

Kontakte TECHCOLLEGE (EUD) Aalborg for mere info.

Skemaets højre side har til hensigt at understøtte motivationen i den målrettethed, der nu er lagt mulige skinner for via skemaets venstre side. ’For hvert enkelt skridt vurderes’ der på punkterne    1 (A, B og C) – 4, som alle har til formål at understøtte, at Axel bevarer motivationen og troen på succes på sin vej mod drømmen/målet.

Punkt 1A), 1B) og 1C) bygger på Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS), idet man med disse spørgsmål forsøger at sikre, at fokuspersonen kan trives i det, der planlægges.             Axel skal således i 1A) forholdes til, hvor forståeligt første skridt er for ham. Man beder ham skalere dette (1-10), idet lave tal markerer lav forståelse, mens høje tal indikerer, at Axel fint forstår det, der skal gøres.  Hvis Axel her, ved fx at skrive et 2-tal, viser, at han mangler forståelse for at kunne gå videre, så skal det noteres, hvordan denne viden og forståelse kan skaffes: Sammen med far går jeg på deres hjemmeside og finder tlf. nr. og tlf. tider.

Punkt 1B) omhandler håndterbarheden i Antonovskys teori, der her er omsat til nemhed. Axel skal angive, hvor nemt det er for ham: Det er en 5-er, fordi jeg er god til hjemmesider, men jeg er ikke så vild med at ringe til fremmede.  Det kan måske gøres nemmere ved, at Axel inden opringningen sammen med sin far får noteret de relevante spørgsmål, som han gerne vil have svar på.

Ved 1C) bedes Axel vurdere, hvor meningsfuldt det er for ham – i hvor høj grad han kan se formålet, med det konkrete, der skal ske. Her vurderer Axel et 9-tal, da han er meget optaget af at få informationen om uddannelsen. Havde han skrevet et lavt tal, ville man sammen skulle kigge på, hvad der eventuelt kunne gøre det mere meningsfuldt.

Efterfølgende noteres det i punkt 2), hvordan fokuspersonens personlige styrker bringes i spil i processen. Hvis man forinden har udfyldt en Ressourceblomst eller skemaet Indre forudsætninger for motivation, så kan man hente inspiration fra disse. Ellers kan man her spørge: Hvilke styrker og ressourcer har du, som er gode at have, når man skal kontakte EUD Aalborg? Hertil vil Axel måske svare, at han er god til at finde informationer online, og at han er vedholdende, så han bliver ved, indtil han har fået de svar, der er nødvendige for ham.

Punkt 3) omhandler behovet for at få optimal støtte, hvilket er inspireret af Vygotskys begreb om stilladsering. Skemaet Ydre forudsætninger for motivation kan være en hjælp i udfoldelsen af dette spørgsmål, idet man deri går i dybden med, hvem der kan støtte, med hvad og på hvilken måde.  Axel har tydeligvis brug for sin fars støtte til flere af punkterne og konkret ift. at kontakte EUD Aalborg, hvor han måske mest har brug for sin far som back up i processen. Mens han – på et senere tidspunkt – til budgetlægningen formentlig får brug for, at far er frontløber.

Afslutningsvis evalueres der på det skridt, som er taget – eller som er justeret eller opgivet, hvis det blev for svært eller på anden måde blev uaktuelt undervejs. Vigtige erfaringer noteres:

Det er en god idé at nedskrive både spørgsmål og svar, når der er mange detaljer, som skal huskes. Hvis én vej synes for svær, så kan der sagtens være andre muligheder. Jeg skal tro på mig selv! Fremadrettet kan erfaringerne måske bruges til flere af de andre skridt mod målet men ofte også generelt i fokuspersonens liv, hvis man hjælper med at se overførselsværdien i de nye erfaringer.

Skemaets primære formål:

Udvikling, som kombinerer motivation og målrettethed.

For at åbne skemaet i din browser skal du bare klikke på download nedenfor. Når det er åbnet, har du mulighed for at udskrive skemaet eller skrive direkte i KRAP-skemaet på din computer, alle skemaer har skrivefelter.
Det er vigtigt at huske at gemme skemaet, før du begynder at skrive, så du ikke mister din tekst. Når skemaet er udfyldt, kan det enten udskrives eller gemmes til senere brug

Motiveret målrettethed
Interesseret i kommende KRAP kurser?

Her kan du læse mere om, hvilke kurser og foredrag vi udbyder

Se andre KRAP skemaer

Søjlemodel
Søjlemodel
Kognitiv sagsformulering
Ressourceblomst
Ressourceanalyse
Ressourceanalyse
Registrering
Registrering
Døgnregistrering
Døgnregistrering
Energiniveau
Energiniveau
4 kolonneskema
Perspektiver
Perspektiver
Hinandens_årsag
Hinandens årsag
Slip tanken
Alternativer
Intentionsanalyse
Intentionsanalyse
Konstruktiv_forandring
Konstruktiv forandring
Procesmodel
Procesmodel
Måltrappe
Måltrappen
Fra drøm til virkelighed
Fra drøm til virkelighed
Fordele og ulemper
Fordele og ulemper
Relationer
Relationer
Forandring
Udvikling
Skalering
Planlægning
Planlægning
Motivatonsafdækning
Indre forudsætninger for motivation
Ydre forudsætninger for motivation
Motiveret målrettethed

PDF filer med skrivefelter
Hvis du oplever fejl i forbindelse med at skrive i skemaerne, skal du sikre, at du har en opdateret PDF reader. Dette løser 95% af alle fejlmeldinger. Brug fx. Adobe Acrobat reader – KLIK HER.

Hvis du har ideer til forbedring eller oplever fejl i pdf filerne, eller hvis du har et ønske om mindre tekst størrelse, så kontakt os på: jan@krapdanmark.dk

God arbejdslyst!