KRAP

Om KRAP

KRAP: Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik, er udviklet af psykologerne Peter Storgård, Lene Metner og Lene Broe, og har som koncept mere end 20 år på bagen.

KRAP har udviklet sig hen over årene, og de tre idéudviklere gik for flere år siden hver til sit, og det betyder, at man i dag kan møde lidt forskellige udgaver af konceptet. I dette hæfte vil du som læser derfor blive præsenteret for de KRAP skemaer, som vi i KRAP Specialisterne tager udgangspunkt i.

KRAP er en tilgang, man kan have til at forstå og arbejde med sig selv og med andre mennesker. KRAP er et bestemt ’mindset’, eller et menneskesyn, som hviler på en særlig forståelse for det at være menneske.
Fokus i KRAP er grundlæggende på at skabe udvikling ud fra en nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor anerkendelsen er fundamentet. Skemaerne understøtter denne tilgang, og giver mulighed for at skabe overblik og systematik i praksis.

KRAP er sammensat af de fire bogstaver K, R, A og P, og de bibringer hver især noget særligt til konceptet. Essensen i KRAP er dog, at netop koblingen af delelementerne, giver mere til vores faglighed, end elementerne gør hver for sig. Helheden er mere end summen af delene.

Kognitiv

Kognitionspsykologien fokuserer på vores måde at tænke på – både hos os selv og andre. Alle mennesker oplever virkeligheden på deres egen unikke måde, og det er formet af de tanker og følelser, der opstår i forskellige situationer.

Vi arbejder på at forstå og udvikle tænkningen hos enkeltpersoner, uanset deres kognitive funktionsniveau. Vores tilgang tager udgangspunkt i den enkeltes evne til at tænke og forstå. Vi ønsker at hjælpe alle med at forstå deres tænkevaner bedre, så de kan træffe mere informerede beslutninger og håndtere udfordringer mere effektivt.

For personer med lavere kognitive færdigheder er det vigtigt at tilpasse vores tilgang, så den passer til deres individuelle behov. Vi arbejder med enkeltpersoner på deres eget niveau og fokuserer på at udvikle deres tænkeevner, uanset hvor de befinder sig. Dette skaber en mere tilgængelig og hjælpsom tilgang til psykologisk trivsel og personlig udvikling, der er til gavn for alle.

Ressourcefokuseret

Ressourcerne står i centrum i KRAP, da denne tilgang er dybt inspireret af den positive psykologi. Kernen i KRAP-filosofien er den overbevisning, at alle individer besidder unikke ressourcer, og at de, når de er i de rette omgivelser, stræber efter at gøre deres bedste. Det handler om at skabe de optimale betingelser, hvor menneskers potentiale kan blomstre.

I KRAP benytter vi os af positive forventninger og tidligere succesoplevelser som drivkraft. Det er en erkendelse af, at vores motivation stiger, når vi forventer positive resultater, og når vi har erfaringer med tidligere succeser. Denne tilgang skaber en positiv spiral, der fremmer udvikling og trivsel.

Det er også værd at bemærke, at vi som mennesker har en medfødt iboende drivkraft til at udvikle os. Denne trang til vækst og udvikling er en fundamental del af vores natur. KRAP anerkender og understøtter denne naturlige trang ved at tilbyde en ramme, der fremmer selvudvikling og personlig vækst på en positiv måde.

Anerkendelse

I KRAP står anerkendelsen som en central og afgørende faktor. Dette begreb indebærer dybtgående refleksion og en ægte vilje til at forstå og tage det andet menneskes perspektiv i betragtning. Anerkendelsen går ud over blot at være en overfladisk gestus; den er en dybt forankret værdi, der præger vores tilgang til menneskelige interaktioner på mange niveauer.

Ved at praktisere anerkendelsen forholder vi os nysgerrigt og undersøgende til individernes behov og grundvilkår. Vi erkender, at hver person er unik, og vi stræber efter at forstå deres unikke oplevelse af verden. Dette inkluderer også at tænke anerkendelsen ind på mange forskellige områder. Det omfatter anerkendelse i dokumentation, hvor vi søger at give værdighed til individernes historier og erfaringer. Vi praktiserer også anerkendelse i vores italesættelse, idet vi vælger ord og udtryk, der respekterer og anerkender den enkeltes værdi og potentiale.

Men vigtigst af alt er måden, hvorpå vi tænker om det andet menneske og dets intentioner. Anerkendelsen manifesterer sig i vores grundlæggende tænkning og holdninger. Vi ser det andet menneske som en medspiller i deres eget liv, og vi værdsætter deres ønsker og mål. Ved at indgyde anerkendelse i vores kernefilosofi, skaber vi en positiv og styrkende tilgang, der fremmer personlig vækst og velvære for alle involverede parter.

 

Pædagogik

Pædagogikkens kerneområde vil være at samle ovenstående i praksis. KRAP handler om skabe forudsætninger for udvikling og trivsel ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvor udgangspunktet er menneskets oplevelse og tænkning. Dermed bliver begrebet ’mestring’ også centralt i KRAP-tilgangen.

Mestring handler om, hvad vi gør, når vi oplever, at noget er svært, udfordrende eller på anden måde uønsket. Når vi står i en svær situation, eller hvis vi har det dårligt. For at kunne støtte et andet menneske i at forandre sig eller for at gøre noget andet, er det nødvendigt at vide, hvordan og hvorfor vedkommende mestrer livet på den måde, som vedkommende gør. 

Vi skal have en forståelse for en given adfærd for at kunne understøtte og motivere for udvikling. Det, og meget mere, kan KRAP skemaerne være med til at understøtte, nuancere og systematisere i praksis.

Rettighederne til KRAP-Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik

SpecialistGruppen ApS og psykolog Lene Metner deler i dag rettighederne. Det betyder i praksis, at kun os og Lene Metner har retten til at afholde kurser og uddannelser i og til at markedsføre sig med KRAP. Alle må dog bruge metoderne og arbejde med K R A P.

 

Patent- og Varemærkestyrelsen – https://onlineweb.dkpto.dk/pvsonline/Varemaerke – Se varemærke

Kildehenvisning

Kildehenvisning til den originale bog: Lene Metner og Peter Storgård 2008 – Læs mere

KRAP metoder

I den originale grundbog fra 2008 findes der flere metoder, som stadig bruges i dag. Disse metoder og flere kan downloads her

Den originale udgave af logoet (2004)