Planlægning

Indledningsvis beskrives ’Fokus’, idet man herved indkredser, hvad der skal arbejdes med. Fokus vil ofte være noget, man gerne vil ændre på – fjerne, mindske, forbedre, optimere eller udvikle. Måske har man via udfyldelsen af en Kognitiv Sagsformulering fået øje på relevante fokuspunkter som fx: Et mere aktivt liv – stoppe mit misbrug af rusmidler – tiltro til egne evner og kompetencer – etablere nye venskaber –

holde en dagsstruktur eller deltagelse i dagtilbud. Fokus skal naturligvis være vigtigt for fokuspersonen og så vidt muligt tage udgangspunkt i vedkommendes mål, ønsker og drømme.

Derfor vil det nu være aktuelt at få ’Målet’ defineret. Hvad er relevant, attraktivt og realistisk at sigte mod? Ved det aktive liv kan målet fx præciseres til antal skridt eller aktive minutter på en dag, eller det kunne være deltagelse i bestemte ugentlige aktiviteter. Et mål kunne også være at få udarbejdet en visuel inspirationsoversigt med aktiviteter, som borgeren kan lade sig inspirere ud fra og udvælge muligheder på, hver gang ønsket om aktivitet er gældende. Under målbeskrivelsen noterer man endvidere de formodede ’positive effekter’ ved at nå målet – den attraktive gevinst, som fokuspersonen vil opleve ved at nå derhen. Ved det aktive liv kan der eksempelvis stå: Øget livsglæde, føle sig sund, tabe et par kilo, mindske risiko for diabetes og/eller personlig stolthed.

Når fokus og mål er indsnævret, beskrives i boksen nederst mod venstre, hvad fokuspersonen ’allerede kan’ indenfor fokusområdet. I forhold til at få et mere aktivt liv, ja så kan borgeren faktisk allerede hoppe på trampolinen på bostedet og gør det gerne, og desuden er hun aktiv på arbejdspladsen, hvor der bliver gået mange skridt i forbindelse med hendes arbejdsopgaver. Hun kan også gå kortere ture i nærområdet, hvis nogen vil gå med hende. ’Forudsætningerne’ for at hun kan være aktiv er, at hendes energiniveau ligger ok og som minimum på 5 ud af 10. Dette er oftest tilfældet i dagtimerne mellem kl. 10 og 15, også i weekenderne. Det er også en forudsætning, at hun kan se et formål med at bevæge sig. Det skal enten være hyggeligt, morsomt eller som en del af en ansvarsfuld opgave, som fx er tilfælde i jobbet. Og bliver det for hårdt, så stopper hun og er svær at få tilbage til aktiviteten igen på et senere tidspunkt.

Boksen med ’Målrettede handlinger’ udfyldes nu med ideer til, hvordan målet kan opnås. Alle muligheder i denne boks skal tænkes sammen med borgerens forudsætninger og tage afsæt i det, borgeren allerede kan. Derved er der større sandsynlighed for, at man vil kunne lægge en vej, som bliver succesfuld for borgeren – og motivation er meget afhængig af en oplevelse af kompetence og tro på egne evner.

I det konkrete tilfælde kunne forslag til målrettede handlinger derfor være: 1) Tilbydes samvær på trampolin på fast tidspunkt hver dag – 15 min som tidsramme og altid efter hendes eftermiddagspause, som ligger kl.  13-14, når hun har været på job, 2) Foreslå gåture i weekenderne, hvor der er indlagt små hygge-opgaver eller hvor anden borger er med på turen, 3) Tage snak om ansvarsopgave i huset, som fx at gå ud med skraldet, eller 4) Kigge i ugeblade og fotoalbums for at finde inspiration til aktiviteter, som giver eller har givet mening for netop denne borger. Det afgørende er, at de målrettede handlinger giver en sammenhæng ift. målet og det, som fokuspersonen kan og ønsker.

Når de målrettede handlinger er skitseret, er det tid til at forholde sig til ’mulige udfordringer’, som kan spille ind. Her beskrives såkaldte risikofaktorer, som kan tænkes at spænde ben i processen. Eksempelvis kan der ske det, at borgeren kun ønsker at være på trampolinen, hvis det er godt vejr. Hertil må vi så overveje alternativer, som fx indendørs trampoliner eller aktiviteter, som kan tilgås uanset vejr og vind, fx på overdækkede legepladser i nærområdet. En udfordring kunne også være manglende energi og dermed manglende motivation i perioder, hvorfor vi må overveje aktivitetsmuligheder, som er langt mindre energikrævende end trampolin og gåture. Sidst men ikke mindst så kan der være uforudsete udfordringer, som vi må forholde os til, når de opstår. Som fx ændringer i personalets vagtplan og følger deraf. Hertil kunne en visuel aktivitetsoversigt formentlig være en støtte til nyt personale og vikarer, som endnu ikke har en etableret relation til borgeren.

Dette leder hen til den sidste boks: ’Kan få hjælp/støtte fra’. En af de vigtigste faktorer til overvejelse i planlægningen af en udviklingsproces er mulighederne for at få relevant hjælp. Vygotsky introducerede os for begrebet ”stilladsering”, som er er afsættet for, hvad der skal indtænkes i denne sidste boks. Når vi mennesker skal have mod og tro på at bevæge os ud i vores nærmeste udviklingszone, så er det afgørende for os, at der er tryghedsskabende og tillidsvækkende stilladser at læne sig op ad. Her tænkes der primært på relevante mennesker i fokuspersonens netværk, hvilket kan afdækkes vha. et relationsskema – men også på andre humane støttemuligheder, som måske kan findes i lokalsamfundet og via telefonlinjer eller onlinekontakt.  Desuden bør der overvejes ikke-humane støttesystemer som fx notifikationer på mobiltelefonen, dagsstrukturer og piktogrammer – som kan benyttes, også uden kontakt med andre. Jo stærkere stillads, der bygges op omkring en indsats, jo større er sandsynligheden for, at vedkommende kommer i mål. Dels fordi det giver mental og følelsesmæssig styrke for fokuspersonen at vide, at nogen vil hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Og dels fordi risikoen for fiasko mindskes, når der er et sikkerhedsnet, som kan opfange og mindske eventuelle nedture og tilbagefald. Afslut derfor planlægningsprocessen med grundige overvejelser omkring mulig hjælp og støtte, og vær tydelig i betydningen af dette i samarbejdet med fokuspersonen.

Planlægningsskemaet kan godt stå alene men kan også med fordel kobles sammen med andre KRAP skemaer. Inden brugen af Planlægning kan man fx udfylde Kognitiv sagsformulering eller Ressourceanalyse, hvorved man har et mere kvalificeret udgangspunkt for arbejdet. Ligesom Måltrappen er et godt bud på et KRAP skema, som kan benyttes efterfølgende til at give tydelig retning i processen.

Skemaets primære formål: Udviklingsprocesser og målarbejde opkvalificeres.