KRAP

Registrering/døgnregistrering

Registrering er en meget central komponent i vores tilgang, når vi arbejder med mennesker, fordi registreringsarbejdet giver det nødvendige faktuelle afsæt for de pædagogiske mål. Dette uanset om det er i samarbejdet med barnet eller borgerne, vi laver registrering – eller om registreringen er et tiltag, der udelukkende praktiseres blandt de professionelle.

Pædagogisk og psykologisk indsats handler om at skabe eller vedligeholde udvikling og trivsel, og for at vide om vi nærmer os eller fjerner os fra målet, må vi nødvendigvis vide, dels hvad udgangspunktet er, og dels hvordan evt. udvikling forløber. Registrering giver på denne måde både fagperson og fokusperson information om, hvad, hvor ofte, hvornår og hvor meget/lidt, og det viser sig ofte at være afgørende for at bevare motivationen omkring et givent mål. 

Med registreringsskemaet kan vi altså skabe opmærksomhed omkring de dele af virkeligheden, som vi gerne vil blive klogere på eller lave en indsats overfor. Fx kan man registrere på søvn, motion, kost, energi, kontaktforsøg og andre former for adfærd, med det formål at følge en udvikling, afdække mønstre og måle på udsving og forandringer.

Hvordan gør man?

Dét, der skal undersøges, beskrives og afgrænses. Det bestemmes, hvad og hvornår der registreres, hvem der registrerer, samt hvor længe registreringsarbejdet skal forløbe – altså, hvornår der følges op.  Man kan med fordel give nogle eksempler på, hvad der skal registreres.  Hvis flere personer skal registrere i samme skema, er det vigtigt, at alle kender kriterierne, og at de er præcise og konkrete. Det en god idé at gøre registreringen enkel, så man kan nøjes med at sætte et x eller markere en farve, frem for at man skal registrere med en længere beskrivende vurdering. Dette gælder særligt, hvis fokuspersonen ikke selv deltager i registreringen.

Hvis fokuspersonen selv er aktiv i registreringen, kan subjektive oplevelser registreres som i eksemplet her: I samarbejdet med beboeren John noteres i skemaet Registrering, hvad John oplever, der har lykkedes for ham den pågældende dag. Hvad har han været glad for eller stolt af? Dette gøres ved, at man sammen med John, i Johns lejlighed mellem kl. 20 og 21 hver aften, kortfattet i samtale opsummerer, hvad han har lavet den pågældende dag. I denne snak støtter man John til at fremhæve, hvad der har været betydningsfuldt for ham. Det kan være, at han kom afsted med den første bus om morgenen. Eller at solen skinnede, da han fejede fortovet. Eller måske glæder han sig over en god snak med to andre beboere ved aftensmaden. Et spændende afsnit i serien på Netflix eller stolthed over at orke snakken med pædagogen, kan også være positive ting for John. Stort som småt noteres i skemaet.

For John og fagpersonerne har en sådan registrering flere betydninger, idet den på én og samme tid fokuserer faktuelt på det, der er sket, og samtidig er den med til at påvirke tænkningen om det levede liv. John og de professionelle får altså ikke blot øje for, hvad der allerede er lykkedes. De vil sandsynligvis samtidig (bevidst eller ubevidst) blive endnu bedre til at lægge mærke til dette i hverdagen. Derved støtter udfyldelsen af skemaet John i at tænke mere positivt om sig selv og sit liv. Og den støtter de professionelle i selv samme.

Eksempel på hvad registrering kan bidrage med:

Jonas bor et bosted for udfordrede unge. Personalet på bostedet oplever, at Jonas har store udsving i ”dagsformen”. Der er dage, hvor det virker til, at Jonas har overskud og andre dage, hvor Jonas virker noget mere presset. På de pressede dage er personalet ofte nødt sænke deres krav til Jonas, ellers ender de i store konflikter med Jonas.

Jonas går på produktionsskolen og kommer hjem hver dag ved 15-tiden, hvor han ofte går direkte på værelset og spiller musik, som høres tydeligt i den ende af huset. Personalet er opmærksomme på, at Jonas har to meget forskellige stilarter, når han hører musik. Nogle gange spiller Jonas ”hård gangster” musik – andre gange er det Rasmus Seebach og Medina.

Jonas kontaktpædagog Kim er nysgerrig på disse forskellige valg og begynder derfor at registrere på musikken, når han er på arbejde. I denne registrering, som omfatter 12 dage på en måned, viser det sig, at musikvalget har en tydelig sammenhæng med dagsformen hos Jonas.

Kim opretter derfor en ny registrering i journalsystemet, hvor alt personalet igennem en periode på 4 uger skal registrere på musikken hver eftermiddag på hverdage. Samtidig registrerer de på, hvor meget overskud Jonas udstråler i fællesrummet den pågældende dag.

De samler deres registreringer og kan se en tydelig sammenhæng mellem musikvalg og graden af overskud. De ser bl.a., at Jonas har 18 dage på 4 uger, hvor han spiller ”hård gangster” musik – og hvor han på de samme dage opleves som værende i energimæssigt underskud. Musikken forstås derfor som et tegn på, at de har at gøre med en presset Jonas. Personalet beslutter herudfra at justere deres krav til Jonas ud fra musikvalget på en given dag.

Igennem en periode på 6 måneder arbejder Kim desuden sammen med Jonas omkring at mærke sig selv og sige fra på en anden måde i forhold til krav. En kombination af emotionel og social færdighedstræning.

Personalegruppen laver 8 måneder senere samme musik-registrering , og registreringen viser, at Jonas nu kun spiller ”hård gangster” musik 1-2 gange på en måned, og stilen er også ændret til noget mere ”almindelig rockmusik” – som Jonas også selv udtrykker det😊

For at åbne skemaet i din browser skal du bare klikke på download nedenfor. Når det er åbnet, har du mulighed for at udskrive skemaet eller skrive direkte i KRAP-skemaet på din computer, alle skemaer har skrivefelter.
Det er vigtigt at huske at gemme skemaet, før du begynder at skrive, så du ikke mister din tekst. Når skemaet er udfyldt, kan det enten udskrives eller gemmes til senere brug

Her er et eksempel på skemaet Registrering
Interesseret i kommende KRAP kurser?

Her kan du læse mere om, hvilke kurser og foredrag vi udbyder

Se andre KRAP skemaer

KRAP Søjlemodellen
Søjlemodel
KRAP Kognitiv sagsformulering
Kognitiv sagsformulering
KRAP Ressourceblomst
Ressourceblomst
KRAP Ressourceanalyse
Ressourceanalyse
Registrering
Døgnregistrering
KRAP Belastning
Belastning
KRAP Energiniveau
Energiniveau
KRAP 4-Kolonneskema
4 kolonneskema
KRAP Perspektiver
Perspektiver
KRAP Hinandens årsag
Hinandens årsag
Slip tanken
Alternativer
Intentionsanalyse
Konstruktiv forandring
Procesmodel
KRAP Måltrappen
Måltrappen
Fra drøm til virkelighed
KRAP Fordele og ulemper
Fordele og ulemper
KRAP Relationer
Relationer
Forandring
Udvikling

PDF filer med skrivefelter
Hvis du oplever fejl i forbindelse med at skrive i skemaerne, skal du sikre, at du har en opdateret PDF reader. Dette løser 95% af alle fejlmeldinger. Brug fx. Adobe Acrobat reader – KLIK HER.

Hvis du har ideer til forbedring eller oplever fejl i pdf filerne, eller hvis du har et ønske om mindre tekst størrelse, så kontakt os på: jan@krapdanmark.dk

God arbejdslyst!