I den ressourcefokuserede pædagogik ønsker vi at stille skarpt på de ressourcer og potentialer, der er til stede i en given kontekst, for at kunne udnytte dem til fulde. Og fordi det er energigivende og motiverende at fokusere på ressourcer. Det gælder både, når vi som fagpersoner skærper os på at kunne se ressourcerne hos de målgrupper, vi arbejder med. Og, når vi ønsker at støtte et andet menneske i at kunne se ressourcerne hos sig selv – og i de tilbud, der er i vedkommendes liv.
Ressourceblomsten (også kaldet Ressourceprofilen) tager vi altså i brug, når vi ønsker at blive klogere på de styrker og ressourcer, som ofte ligger lige foran os, med det formål at forløse dét potentiale, der knytter sig hertil. Vi arbejder ud fra dén forståelse, at vi ikke altid uden videre kan få øje på ressourcer. Det kan til tider kræve, at vi bestemmer os for det og også, at vi øver os i det.
Ressourcer skal forstås som styrker, talenter, evner, potentialer, egenskaber og færdigheder – både tillærte og iboende – kort sagt, alle de forhold, der skaber medvind og positive muligheder.
Ressourcer kan være noget, man kan hver eneste dag – og det kan også være noget, som man kun kan under særlige omstændigheder. Det kan fx omhandle personlige kompetencer, som man udelukkende har i spil, når man er sammen med bestemte personer, eller når man er veludhvilet og oplever at have overskud og overblik.
Ressourceblomstens midte udfyldes med dét omdrejningspunkt, man ønsker undersøgt. Det vil typisk være navnet på et barn eller en borger, men skemaet kan også bruges til at undersøge ressourcer, der knytter sig til en oplevelse (fx jobpraktik), en aktivitet (fx holde frikvarter, eller gennemføre morgentoilette), et team, en jobfunktion, en begivenhed osv. Mulighederne er mange. Når fokus er valgt, brainstormes der på de ressourcer, man kan komme i tanke om. Erfaring viser, at det kan være hjælpsomt at have andre at sparre med, ligesom det kan hjælpe ideerne på vej at benytte sig af en inspirationsliste over mulige ressourcer. Når dét er sagt, er det imidlertid vigtigt, at ressourcerne kvalificeres, så de fremstår specifikke og tilpassede, i stedet for generelle og dermed (potentielt) upersonlige.
Efter en brainstorm, kan man nu bestemme sig for 5 ressourcer, som skal skrives ind i blomstens kronblade. Her vælges de ressourcer, som vurderes mest gennemgående eller mest kendetegnende for vedkommende, hvorefter man i tekstfelterne ud for hvert kronblad beskriver praksiseksempler fra hverdagen, der viser, hvordan ressourcen kommer til udtryk i praksis.
Når ressourceblomsten udfyldes i samarbejde med fokuspersonen, vil formålet typisk være at støtte vedkommende i at se sine ressourcer tydeligere. Det vil være hjælpsomt for de fleste, at fagpersonen på forhånd har forberedt sig, så barnet eller borgeren oplever, at fagpersonen er en god støtte og har et bredt repertoire af ressourcer at trække på, hvis fokuspersonen selv har lidt svært ved at finde frem til nogen. Det kan fx lyde sådan:
”Du er nu halvvejs i din praktikperiode, og vi skal evaluere de første 14 dage. Vi har allerede snakket om, hvad du synes har været godt og mindre godt, og hvad du har af ønsker fremadrettet. Nu skal vi udfylde Ressourceblomsten for at se nærmere på, hvilke ressourcer du har haft i brug indtil nu. Vi starter med at snakke om, hvad du selv synes, du har haft succes med, og så kan det være, jeg skal supplere lidt. Vi kan skrive stikord ned på blokken her, imens vi snakker – så udfylder vi skemaet sammen bagefter. Vil du starte – hvad synes du har været en succes for dig her i praktikken? Hvad er gået godt?
”Jo, jeg synes måske nok jeg har været god til at gøre de ting, de foreslog, når jeg kom om morgenen – er det dét, du mener?”
”Ja, det er rigtig fint – du har været god til at gøre de ting, som de foreslog. Jeg skriver lige ’har gjort de ting, der blev foreslået’. Jeg tror, du har løst de fleste opgaver uden hjælp, altså løst opgaverne selvstændigt – er det rigtigt?”
”Ja, for det meste, faktisk. Der var vist kun to gange, hvor jeg havde brug for hjælp”.
”Nemlig – så kan jeg skrive ’løst opgaverne selvstændigt’, vil det være rigtigt? Godt, hvad mere har været en succes, synes du?
”Det ved jeg ikke rigtigt”.
”Dét med at bede om hjælp, til de opgaver hvor du havde brug for det – er det måske også en succes, som gjorde, at du kunne komme videre med arbejdet?”
”Ja – det kan jeg godt se – dét skal også med.”
Eksemplet viser, at der kan være behov for støtte ift. selve dét at kunne fokusere på ressourcer. Vi vil som skrevet anbefale, at man som fagperson er velforberedt de første gange, man skal bruge Ressourceblomsten i samarbejde med et barn eller en borger. Og så er det vores erfaring, at øvelse som bekendt gør mester. Vi har set Ressourceblomsten brugt med stor positiv effekt i mange sammenhænge fx til forældresamtaler, statusmøder, teamsamarbejde og mus-samtaler.
Ressourceblomsten kan suppleres med fotos, piktogrammer, udklip, farver mm., idet skemaet lægger op til, at der kan arbejdes med den kreative udformning. Og så kan den med fordel gentages med jævne mellemrum for at illustrere, at den enkeltes ressourcer vokser og udfolder sig livet igennem. Hvis det vurderes relevant, kan man i stedet benytte skemaet med overskriften Ressourceprofil. Dette kan fx være ønsket i samarbejdet med unge mennesker eller andre, som synes, at titlen Ressourceblomst er ”for pædagogisk”. Fokuspersonens tænkning og valg bør være afgørende herfor.
Skemaets primære formål: Afdækning af ressourcer.
For at åbne skemaet i din browser skal du bare klikke på download nedenfor. Når det er åbnet, har du mulighed for at udskrive skemaet eller skrive direkte i KRAP-skemaet på din computer, alle skemaer har skrivefelter.
Det er vigtigt at huske at gemme skemaet, før du begynder at skrive, så du ikke mister din tekst. Når skemaet er udfyldt, kan det enten udskrives eller gemmes til senere brug
Her kan du læse mere om, hvilke kurser og foredrag vi udbyder
PDF filer med skrivefelter
Hvis du oplever fejl i forbindelse med at skrive i skemaerne, skal du sikre, at du har en opdateret PDF reader. Dette løser 95% af alle fejlmeldinger. Brug fx. Adobe Acrobat reader – KLIK HER.
Hvis du har ideer til forbedring eller oplever fejl i pdf filerne, eller hvis du har et ønske om mindre tekst størrelse, så kontakt os på: jan@krapdanmark.dk
God arbejdslyst!
