Skalering

Først og fremmest skal man have beskrevet, hvad ’fokus’ er. Det kan som nævnt være fx angst eller smerte, men det kunne også være stress, arbejdsglæde, trivsel, tryghed, uro eller andre følelsesmæssige og kropslige oplevelser. Skalering bliver desuden af og til brugt til at niveauinddele bl.a. venskaber, comfort-zoner i hverdagen eller daglige aktiviteter. Det handler grundlæggende om at betragte noget relevant på en måde, hvor enten-eller tænkningen mindskes eller helt forlades. Man er ikke blot i trivsel eller i mistrivsel – der er mange mellemliggende muligheder, som også kan være vigtige at få bevidsthed om.

Når fokus er lagt klart, vil man udfylde ’aktuelt’, som angår det, der er fokus på. Har den unge fyr angst i tiden, så beskrives det heri, hvordan og hvornår det spiller ind i hans hverdag. Ligesom det også noteres, hvornår han IKKE har angst eller oplever at have meget lille grad af angst. Det kan også være givende at beskrive, hvilke erfaringer han har med at overvinde sin angst, og hvad der i øvrigt virker positivt understøttende for ham aktuelt.

Herefter vil man forholde sig til selve tal–skalaen, som starter med 1 i bunden og 10 i toppen. Man skal have defineret, hvad der forstås ved skalaen, fx at 1 repræsenterer den laveste grad af angst, han oplever, mens 10 er den værste angst, han kan forestille sig. Hvis fokus havde været på tryghed i relationer, ville 10 repræsentere den/de relationer, som vedkommende er allermest tryg i, men 1 er den/de mest utrygge relationer. Når gradueringen er tydelig, vil man forsøge at fordele oplevelser (eller andet) ud på skalaen. Man spørger fx den unge mand: ”Har du prøvet at være på en 10-er?” Hvis han svarer ja, så skriver man situationen eller oplevelsen ind i skemaet ud for 10-tallet. ”Har du også været på en 9-er?” Kunne være næste spørgsmål. Hvis han oplever det ubehageligt at tale om de stærkeste angst-oplevelser, vil det formentlig være beroligende at lave et skifte til bunden af skalaen og fx spørge: ”Hvornår har du sidst været på en 1-er?” Og dernæst spørge til en 2-er og måske en 3-er oplevelse. Herved etableres en forståelse for, at angsten som pt. fylder meget i hans liv, heldigvis ikke har magten hele tiden.

Skaleringen kunne også omhandle trivsel i jobbet. Her ville man spørge ind til, om vedkommende har prøvet at være på en 10-er i jobbet – og måske om hun forventer/håber at kunne være det. Hvis hun svarer, at målet for hende er at være på 8 i sit job, så har det jo betydning for, hvordan man skal arbejde videre i mulighederne. Ikke alle mennesker bruger den fulde skala i deres forståelse. Det er ikke sikkert, at hun kan komme på 10 i arbejdsmæssigt regi – måske forbinder hun 10 på trivselsskalaen med privatlivet.

Kan man skrive noget ud for alle tallene, så er det fint, men det kan være lige så godt at skrive noget ved blot halvdelen af dem. Målet er ikke at fuldende skaleringen men at få et indblik i, at der er flere niveauer at forholde sig til.

Nu vil man gå til ’muligheder’, hvilket er bredt dækkende for det at se muligheder i den aktuelle situation. Hvis det omhandler angst, vil man typisk tage udgangspunkt i den nederste del af skalaen og tale om, hvordan man kan arbejde med angsten, der hvor den er mindst og dermed mest overvindelig. Har man skaleret trivsel i jobbet og konstateret, at den pt. er for lav, kunne man sammen kigge på muligheder for at komme i bedre trivsel og notere dette i boksen mod højre. Er skaleringen lavet omkring en beboer eller et barn, som ikke selv har kunnet deltage i udfyldelsen af skemaet, så vil vi i ’muligheder’ give bud på, hvordan vi kan understøtte vedkommende.

Skalering kan kobles med 4-kolonneskemaet, hvorved man giver mere forståelse til de enkelte tal og gradueringer. Man kan fx tage en 8-er situation og forholde sig til, hvilke tanker der kan opstå i en sådan situation. Eventuelt efterfulgt af Alternativer, hvor der fokuseres på nye muligheder i tænkning og handling. Eller man kan tage fat på en 2-er oplevelse, for at udfolde en mere ressourcefokuseret situation og dermed øge troen på fremgang og udvikling hos vedkommende.

Skemaets primære formål: Analyse og graduering af oplevelsesmæssig intensitet med henblik på øget refleksion og nuanceret forståelse.