KRAP

Udvikling

Som menneske har man et medfødt, et såkaldt iboende behov, for at udvikle sig. Udvikling er således en del af vores natur, både på et fysiologisk og et psykologisk plan, og vi forventer også af andre mennesker, at de udvikler sig. Vi lærer typisk at kravle og gå, og senere hen måske endda at løbe og cykle. Vi tilegner os sproget eller en anden form for brugbar kommunikation. Vores hjerner udvikler sig, og vi bliver med tiden bedre til at udskyde behov og regulere vores følelser i samspil med andre mennesker. Alt sammen faktorer i en neurotypisk udviklingsproces.

Men udvikling kan gå i stå og/eller blive forsinket af forskellige årsager, og der kan derfor være brug for at blive klogere på, hvad status er på et helt konkret område, og hvordan vi bedst muligt kommer videre derfra. Skemaet Udvikling skal hjælpe os til at skabe overblik, inden en eventuel indsats igangsættes. Vi må stille os selv spørgsmål som fx: Hvad kan han allerede, hvad har han brug for at lære, og hvilke forudsætninger skal være til stede for at denne udvikling kan finde sted?

Afsættet for skemaets udformning er bl.a. den positive psykologis pointer: Vi motiveres af succes, og vi har størst chance for at få succes, når vi beskæftiger os med noget, vi allerede kan, eller som vi føler os gode til. Inspirationen er også hentet hos Vygotsky, som understregede betydningen af, at læring og udvikling sker i vores nærmeste udviklingszone, og at optimale udviklingsbetingelser bygger på god stilladsering. Begrebet stilladsering omsættes her i skemaet til Forudsætninger. Vi kigger på, hvilke forudsætninger eller betingelser, der skal være til stede for at barnet kan udfolde sig og forhåbentlig derved opnå et positivt resultat/en udvikling? Og samtidig forholder vi os til, at overkravssituationer har konsekvenser, som ofte er negative, og at de derfor så vidt muligt skal undgås eller minimeres.

Hvordan gør man?

Først konkretiseres og defineres ’fokus’: Hvad er det helt specifikt, vi kigger på? Det kan fx være medarbejderens tilbagevending til jobbet efter en stress-sygemelding. Borgerens sociale aktiviteter udenfor bostedet eller hjemmet. Eller barnets leg med andre i børnehaven.

Hernæst beskrives det, hvad han/hun allerede ’selv kan’ og magter. Dette gerne i punktform og med konkrete eksempler. Pia, som har været sygemeldt med stress, kan varetage praktiske opgaver i køkkenet. Hun kan tjekke sin mailboks. Hun kan være i personalerummet med kollegaer. Hun kan beskrive dagens gøremål i journalsystemet og give beskeder videre til kollegaer, både mundtligt og skriftligt. Når dette er beskrevet, kigger vi på, hvilke ’forudsætninger’, der skal være til stede, for at Pia kan det ovenfor beskrevne. Fx er det vigtigt, at opgaven er klart defineret. At kollegaerne giver positiv bekræftelse på det, hun videregiver. Og at de er obs på at inddrage hende i snakken.

Nu oplistes alt det, som Pia ’kan med støtte’: Som fx at deltage i personalemøder, passe telefonen og have kontakt med lægen. ’Forudsætningerne’ herfor er, at andre hjælper til overblik, hvis hun føler det mistes. Og at der er back up, som kan hentes, hvis der opstår tvivl eller stress i situationen.

Til sidst beskrives det der pt. er ’for svært’, hvilket for Pia kan være at have kontakt til pårørende eller at deltage på statusmøder. Her føler Pia at presset er for stort, og hun bliver usikker på, om hun kan forvente back up fra alle tilstedeværende. ’Konsekvenserne’ for Pia vil kunne være, at hun bliver ked af det, bryder sammen og føler at hun ”taber ansigt”. Det er meget vigtigt for Pia at undgå dette, da hun derved risikerer at få samme følelse af selvkontrol-tab, som hun havde op til sin sygemelding.

Ud fra den skematiske oversigt er det nu mere realistisk for Pia at tilrettelægge, hvordan hun optimalt set kan komme tilbage i jobbet. Og det er samtidig muligt for hende og dem omkring hende at få øje på, hvor der kan være udviklingsmuligheder. Man kan kigge på, hvad næste lille skridt kan være i planen – dette hele tiden med afsæt i, hvad allerede Pia magter, hvor hun får oplevelse af kompetence, og hvad/hvem der skal være til stede for at understøtte udviklingen.

Til tider sker der det, at man ikke kan komme uden om over kravs-situationer. Der kan opstå uforudsete hændelser, som desværre sætter Pia i de krav, som pt. er for svære for hende. Men ved at have udfyldt skemaet og på forhånd at have snakket om, hvad der er for svært for hende, så har man også haft mulighed for at drøfte: Hvad gør vi, hvis det sker? Hvordan hjælper vi dig bedst? Det kan være et spørgsmål om, hvordan man får konkret praktisk/faglig hjælp i den givne situation. Eller hvad man kan gøre for at afkorte den eller endda komme ud af dem. Og måske er det også en snak om, hvad Pia har behov for efterfølgende, hvis hun ender i den ikke-ønskede situation, trods god planlægning. Alt sammen noget der potentielt kan være med til at give Pia den ønskede oplevelse af selvkontrol, som er afgørende for hende.

Som eksemplet gerne skulle tydeliggøre, så er det afgørende, at man hele tiden har for øje, hvordan fokuspersonen oplever situationerne. Uanset om skemaet udfyldes i samarbejde med Pia, som fokusperson, eller om det er personalet på bostedet, der bruger det i faglig sparring omkring en beboer eller et barn, de arbejder med.

For at åbne skemaet i din browser skal du bare klikke på download nedenfor. Når det er åbnet, har du mulighed for at udskrive skemaet eller skrive direkte i KRAP-skemaet på din computer, alle skemaer har skrivefelter.
Det er vigtigt at huske at gemme skemaet, før du begynder at skrive, så du ikke mister din tekst. Når skemaet er udfyldt, kan det enten udskrives eller gemmes til senere brug

Her er et eksempel på skemaet udvikling
Måske ville det være interessant for dig at arbejde videre med måltrappen
KRAP Måltrappen
Interesseret i kommende KRAP kurser?

Her kan du læse mere om, hvilke kurser og foredrag vi udbyder

Se andre KRAP skemaer

KRAP Søjlemodellen
Søjlemodel
KRAP Kognitiv sagsformulering
Kognitiv sagsformulering
KRAP Ressourceblomst
Ressourceblomst
KRAP Ressourceanalyse
Ressourceanalyse
Registrering
Døgnregistrering
KRAP Belastning
Belastning
KRAP Energiniveau
Energiniveau
KRAP 4-Kolonneskema
4 kolonneskema
KRAP Perspektiver
Perspektiver
KRAP Hinandens årsag
Hinandens årsag
Slip tanken
Alternativer
Intentionsanalyse
Konstruktiv forandring
Procesmodel
KRAP Måltrappen
Måltrappen
Fra drøm til virkelighed
KRAP Fordele og ulemper
Fordele og ulemper
KRAP Relationer
Relationer
Forandring
Udvikling

PDF filer med skrivefelter
Hvis du oplever fejl i forbindelse med at skrive i skemaerne, skal du sikre, at du har en opdateret PDF reader. Dette løser 95% af alle fejlmeldinger. Brug fx. Adobe Acrobat reader – KLIK HER.

Hvis du har ideer til forbedring eller oplever fejl i pdf filerne, eller hvis du har et ønske om mindre tekst størrelse, så kontakt os på: jan@krapdanmark.dk

God arbejdslyst!