Ydre forudsætninger for motivation

’Drøm/mål’ beskrives først, så det er tydeligt, hvad der er i fokus. Bertel på 54 år, som er uddannet socialpædagog, har et mål om at komme tilbage på jobmarkedet efter en længere stress-sygemelding. I venstre side af skemaet vil Bertel nu, eventuelt med støtte, skulle analysere de materielle, økonomiske og miljømæssige forudsætninger, som har betydning for ham i den givne situation. Selv om Bertel på mange måder er en både velfungerende og selvstændig mand, så vil der formentlig være hjælpemidler, som kan gøre det nemmere for ham at blive klar til arbejdsmarkedet og/eller starte op i et nyt job. Bertel mener selv at kunne have gavn af en månedskalender på køleskabet hjemme, da han let mister overblik og tidligere har oplevet at blive stresset af at skulle finde alt på mobilen. Desuden vil Bertel have en notesbog i sin arbejdstaske til gode ideer, refleksioner og praktiske påmindelser, så det hele er samlet ét sted. Fra denne kan han dagligt overføre relevante punkter til månedskalenderen. Hvad, der svares til spørgsmålene, er naturligvis afhængig af, hvem det omhandler. Hjælpemidler kunne også være digitale, kommunikative, fysiske, økonomiske eller ergonomiske.

Bertel må dernæst forholde sig til hvilke barrierer, der kan komme fra omgivelserne og de ydre livsomstændigheder: Hvis jobkonsulenten lægger stort pres på, ift. hvilke jobmuligheder jeg skal være åben overfor; mange private weekendaftaler og risikoen ved en ny arbejdsplads med stort arbejdspres. Og det, der kan gøres ift. disse mulige barrierer, er, at Bertel skal være meget tydelig i sine behov og ønsker overfor både ægtefælle, venner og jobkonsulent. Og i tråd med dette bedes Bertel nu beskrive, hvad der er de optimale rammer for ham: Overskuelig struktur hvor planlægning er et fælles anliggende. Tid og ro til fordybelse, når en opgave skal løses. Tydelig ansvarsfordeling, så jeg kan have ro i at løse mine egne opgaver og slippe for at bekymre mig om det resterende. Alle punkter gælder både privat og arbejdsmæssigt. Rammerne er således bredt defineret og beskriver de optimale fysiske og psykiske betingelser for fokuspersonen.

’Relationelle forudsætninger’ er fokus i skemaets højre side, hvor vi indledningsvis får indkredset, hvilke relationer der kan give udfordringer og på hvilken måde, de kan udfordre: Min gamle mor, som gerne vil have mit besøg på plejehjemmet hver weekend. Min kone, der vil mig det bedste, men som presser mig med alle sine spørgsmål. Min kammerat Tom, der mener, at stress er noget, der bruges som en undskyldning for ikke at ville arbejde. Når Bertel får dette tydeliggjort, bliver det også lettere at se, hvad der kan gøres ved det. Her vil det i mange tilfælde være relevant at supplere med skemaet Indre forudsætninger for motivation, da løsningerne kan være både relationelle og indre funderede. Og måske er Bertel nødt til at arbejde med sin egen tænkning og mestring ift. nogle af de relationelle udfordringer, idet dette sikkert kan stille ham bedre ift. at håndtere det, der er svært for ham. Her kunne KRAP skemaet Alternativer gøre en forskel.

Supplerende vil vi nu fokusere på, hvem der kan støtte og med hvad: Jobkonsulenten, som er grundig og tålmodig. Min kone, som vil mig det allerbedste. Min nabo, som klipper min hæk og tømmer min trailer. Tom, som jeg ser fodbold med på stadion. Her får Bertel øje på, at ægtefællen, som kan være en udfordring, faktisk også kan være den bedste støtte – hvis han får tydeliggjort, hvad han har brug for. Og at kammeraten Tom også er en vigtig støtte, når blot snakken ikke omhandler stress.

Når vi skal modtage andres støtte og være i stand til at bruge den i en motiveret proces, så er det afgørende, at støtten føles rigtig og ”rammer plet”. Hvis nogen rammer ved siden af, fx kommer med gode råd, når jeg ikke er klar til det, så risikerer det at have den modsatte effekt – kontakten kan være demotiverende. Mennesker er generelt motiverede for deres drømme og mål men skal understøttes optimalt for at kunne handle på motivationen. Vi vil derfor nu bede Bertel forholde sig til, hvilken form for støtte han har brug for – til hvad og fra hvem.

1. A) Frontløber-tilgangen omfatter der, hvor Bertel ønsker, at nogen gerne må gå foran og vise vejen for ham (i overført betydning). Min jobkonsulent må gerne skitsere et optimalt forløb for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, da jeg har tillid til hendes vurdering og i øvrigt ikke selv kan overskue den planlægning. Hun må gerne sige: ”Så gør du sådan her Bertel – og dernæst…”
2. B) Samspiller-tilgangen beskriver en ligestillet planlægning med inddragelse af begges perspektiver og vurderinger: Mine arbejdsopgaver i et kommende job skal jeg gerne have indflydelse på. Planlægningen af vores weekender, særligt sociale aftaler – så det ikke bliver for meget/stressende.
3. C) Back up-tilgangen er den støtte, der står klar/kan efterspørges: Hvis jeg har brug for at snakke mere om mine følelser og det, der har været svært, så skal jeg nok selv bede min kone om det.

I ovenstående eksempel kan Bertel se et behov for alle tre støtte-tilgange, fordelt på forskellige personer. Nogle mennesker ønsker kun én eller to former for støtte – det vil være helt individuelt.